FAQ’s

Læs vores ofte stillede spørgsmål, frequently asked questions, og få svar på de spørgsmål, du selv sidder inde med. Hvis du ikke finder de svar, du har brug for, så tøv ikke med at kontakte os via vores kontaktformular her

  • Human Intelligence eller HUMINT kan bedst beskrives som efterretning fra menneskelige kilder.

    Det refererer til den proces, hvorved efterretningsoplysninger indsamles og analyseres fra menneskelige kilder, såsom spioner, agenter og andre personer med adgang til fortrolige oplysninger eller viden.

    HUMINT er en af ​​flere metoder, der anvendes af efterretningstjenester til at indsamle information og opnå indsigt i potentielle trusler eller fjendtlige aktiviteter. Det er en vigtig kilde til information i mange situationer, hvor teknologisk overvågning eller andre metoder ikke er mulige eller tilstrækkelige. Humint kan omfatte alt fra rekruttering af agenter i andre lande til interviews med vidner i en straffesag. eller "Menneskelig Efterretning". Det refererer til den proces, hvorved efterretningsoplysninger indsamles og analyseres fra menneskelige kilder, såsom spioner, agenter og andre personer med adgang til fortrolige oplysninger eller viden. Humint er en af ​​flere metoder, der anvendes af efterretningstjenester til at indsamle information og opnå indsigt i potentielle trusler eller fjendtlige aktiviteter. Det er en vigtig kilde til information i mange situationer, hvor teknologisk overvågning eller andre metoder ikke er mulige eller tilstrækkelige. Humint kan omfatte alt fra rekruttering af agenter i andre lande til interviews med vidner i en straffesag.

  • Elicitation er et interpersonelt færdighedssæt, der oprindeligt er udviklet af efterretningstjenester til efterretningstjenester. Elicitation består af en række teknikker, der udnytter den menneskelig psykologi og udelukkende bruges til at indsamle specifik information fra menneskelige kilder, oftest fra en nøje udvalgt person og uden at "elicitøren" afslører sin hensigt eller formålet med samtalen.

    Kort fortalt så er elicitation en måde, hvorpå du indhenter specifik, sensitiv eller kritisk information uden at stille et eneste spørgsmål. Der er en grund til, at efterretningstjenesterne bruger elicitation, og det er fordi, det virker. Det er blevet grundigt gennemtestet og forfinet i praksis hver eneste dag, fordi efterretningstjenesterne er afhængige af, at det skal virke.

    Elicitation kan være et strategisk og taktisk redskab, hvis du i dit arbejde generelt er afhængig af information., der kan give dig en strategisk fordel ift. dine modparter.

  • Modsat kinesics "kropssprog", der ikke er universelt, findes der syv følelser med universelle ansigtsudtryk. Den anerkendte amerikanske forsker Paul Ekman har gennem sine mange års videnskabelige forskning fra USA til Papua Ny Guinea, Europa og Asien fundet frem til, at der findes syv følelser med universelle ansigtsudtryk.

    Når disse universelle følelser kommer til udtryk, giver disse en unik indsigt i personens følelsesmæssige tilstand her og nu. I de fleste tilfæde vil vedkommende ikke selv være opmærksom på, at han eller hun laver disse udtryk og dermed blotter deres følelser, idet at et mikroudtryk sker på under 1/25 af et sekund.

    At kunne aflæse andres ansigtsudtryk kan give dig en unik fordel i at kunne afkode din modparts følelsesmæssige tilstand og kunne handle på det. Omvendt kan det være medhjælpende til afsløre uoverensstemmelser mellem det, en person siger, og hvad personen føler, og give dig muligheden for at reagere proaktivt i situationen og ændre din strategi ift. samtalens formål. Det vil også kunne hjælpe dig med eventuelt at afsløre bedrag, hvis dette er relevant.

    ALPHA Intelligence Groups CEO Jasper Frost er bl.a. uddannet af Ekman International og er ligeledes tidligere samarbejdspartner til Paul Ekman International.

  • I de lande hvor engelsk er hovedsproget, er statement analysis (ordanalyse), på grund af opsætingen af den engelske grammatik, en af de mest præcise måder at afgøre, om en person lyver i sin mundtlige eller skriftlige udtalelse. Det er stort set umuligt for en person at give en vildledende udtalelse uden at afsløre tegn på enten løgn eller bedrag.

    Dette er fordi, at folks ord altid vil forråde dem. Normalt vil der være flere måder, hvorpå du kan formulere et udsagn eller udtalelse. Hvad de færreste ved, er at folk altid vil formulere deres udtalelse baseret på al deres viden. Desværre for dem betyder dette, at deres udtalelser vil indeholde information, som de ikke havde til hensigt at dele. Så selvom en person ønsker at tilbageholde vigtig information, vil de ufrivilligt give flere oplysninger, end de selv er bevidste omkring.

    Hvad vi skal være opmærksom på i Danmark eller lande, der ikke har engelsk som hovedsprog er, at de samme grammatiske regler ikke gælder på samme måde, og derfor kan statement analysis ikke bruges helt på samme måde. Der er dog stadig en hel del ord og grammatiske regler, der virker på dansk

  • Strategisk spøgeteknik er en blød form for afhøringsteknik med udgangspunkt i HUMINT- og militære afhøringsteknikkker. Det er en strategisk tilgang til at indsamle information fra en person gennem målrettede spørgsmål og samtaler.

    Det handler om at anvende effektive metoder og taktikker for at få adgang til vigtige oplysninger fra en person ved at skabe tillid og uden afsløre ens egentlige mål.

    At kunne strategisk spørgeteknik kan være afgørende i mange professionelle situationer, såsom forretningsforhandlinger, salg, interviews til politiarbejde og efterretningsvirksomhed.

    Det hjælper med at afdække sandheden, træffe velinformerede beslutninger og opnå mål ved at få folk til at dele information, som de ellers måske ikke ville dele.

  • Forskere har i mere end et halvt århundrede studeret de unikke faktorer, der påvirker menneskers adfærd til at sige "JA" til andres anmodninger. Der er ingen tvivl om, at der er en videnskab om, hvordan vi bliver "overtalt", og meget af videnskaben er overraskende.

    Vores undervisning tager udgangspunkt i Dr. Robert Cialdinis videnskab, forskning og hans 7 universelle principper. Robert Cialdini anses som en af de førende pionerer inden for psykologisk påvirkning.

    Uanset om det drejer sig om en vigtig potentiel kunde, eller om du kæmper imod en konkurrent, kan du opleve at sidde fast i startfasen af salgsmødet, projektet eller relationen.

    Når du skal træffe en beslutning, ville det være rart, hvis du kunne overveje alle de tilgængelige oplysninger, der er til rådighed, inden du træffer beslutningen. Virkeligheden derimod, er bare meget ofte anderledes. I takt med at vi lever i en "high-paced" hverdag, har vi mere end nogensinde brug for genveje eller tommelfingerregler til at guide vores beslutningstagning - og her har vi fundet den for dig.

    ALPHA Intelligence Groups direktør Jasper Frost er bl.a. uddannet af Dr. Robert Cialdini i Arizona. Dr. Cialdini er bl.a. forfatter til bestseller bøgerne Influence og Pre-Suasion.