FOREDRAG

Vores foredrag “Okay, så lyver jeg nu?”, “Okay, så lyver jeg stadig?”, “Farlig intuition” og “Når dine ord bedrager” er både underholdende og lærerige. Indholdet giver publikum en indsigt i emner som løgndetektion, elicitering, micro expressions, ordanalyse og kropssprog.

“Formålet med alle vores foredrag er, at de er både lærerige, inspirerende og underholdende samt giver publikum en dybere indsigt i, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør.”

- Jasper Frost, CEO

Jasper Frost, der holder oplæg på Homeland Security 2023 konferencen i Børsen i København.

Lær, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør.

I den moderne forretningsverden, hvor tempoet er højt, har du brug for effektive og unikke værktøjer, der virker med det samme! Værktøjer, du kan anvende i alle aspekter af dit arbejde.

Uanset om du er leder, advokat, sikkerhedsrådgiver, HR-chef eller efterforsker, om du deltager i vigtige forretningsmøder eller skal udrede patienter, ved vi, at du er afhængig af at indhente information, kunne aflæse og analysere andres verbale og nonverbale signaler, påvirke andres beslutningsproces, tjekke troværdighed og afsløre bedrag.

Formålet med alle vores foredrag er, at de er både lærerige, inspirerende og spændende samt giver publikum en dybere indsigt i, hvorfor mennesker gør, som de gør.

Oversigt over foredrag

Spionage og trusselsvurderingen mod danske virksomheder

Spionagetruslen mod danske virksomheder er stigende, og det er et problem. Det er et problem, fordi danske virksomheder ikke tager truslen alvorligt nok. Det er ikke kun fremmede staters efterretningstjenester og cyberspionage, vi skal sikre os imod, det er også konkurrenceaktører, der udfører industrispionage, som vi nu skal sikre os imod.

Varighed: 60 - 120 min.
Pris: Oplyses ved forespørgsel

Elictering og kontra-elicitering

Fremmede staters efterretningstjenester bruger elicitering, når de skal indhente information. Det består af særlige avancerede teknikker, der er udviklet af og bruges af talrige efterretningstjenester verden over. Har du aldrig arbejdet i militæret eller i en efterretningstjeneste, er sandsynligheden for, at du kender til elicitering, yderst lille eller lig nul. Men ved at blive bevidst om elicitering kan du modarbejde disse teknikker og dermed forhindre, at kritisk eller sensitiv information bliver lækket.

Varighed: 60 - 120 min.
Pris: Oplyses ved forespørgsel

Okay, så lyver jeg nu?

Et ansigtstræk, et tic, et ord – de fleste mennesker lægger ikke mærke til dem. Dit kropssprog, ansigtsudtryk og ord afslører dig, uden du ved det! Passer det virkelig, at når en person kigger op til venstre, er det et tegn på, at hun/han lyver? Du vil lære, hvordan du aflæser kropssprog, ansigtsudtryk, og hvordan du kan høre, om der er uoverensstemmelse med det, personen føler, siger og gør.

Varighed: 60 - 120 min. (Bemærk, det fulde officielle foredrag varer 120 min.)
Pris: Oplyses ved forespørgsel

Okay, så lyver jeg stadig?

At kunne analysere andres nonverbale adfærd og spotte forandringer i andres følelsesmæssige og fysiologiske tilstand er en nødvendighed for effektiv kommunikation. I dette foredrag vil publikum få indsigt i kommerciel elicitering og hvordan de kan indsamle vigtig information uden at stille et eneste spørgsmål. Dette foredrag er efterfølgeren på “Okay, så lyver jeg nu?”.

Varighed: 60 - 120 min. (Bemærk, det fulde officielle foredrag varer 120 min.)
Pris: Oplyses ved forespørgsel

Farlig intuition

Lær, hvordan du med simple teknikker hurtigt kan afkode dine omgivelser, hvordan du tilegner dig utilsigtet sensitiv eller kritisk information fra en modpart for at afgøre, om vedkommende er sandfærdig eller bedragerisk. De fleste af os ser os selv som kloge, velovervejede mennesker, der bevidst overvejer alle de tilgængelige oplysninger til stede både verbalt og nonverbalt, når vi træffer en beslutning. Men kan vi virkelig stole på vores intuition og mavefornemmelser til hverdagens beslutninger?

Varighed: 60 - 120 min. (Bemærk, det fulde officielle foredrag varer 120 min.)
Pris: Oplyses ved forespørgsel

Når du lyver, lækker dine ord sandheden

90% af løgne er fortielse af information; blot 10% er en fabrikation. Statement Analysis er en af de mest præcise metoder til at afsløre løgn og bedrag verbalt. Her ser vi hverken på kropssprog, ansigtsmimik eller lytter efter toneleje – du behøver slet ikke være fysisk til stede, for ordbrug kan også analyseres skriftligt eller hvis udtalelsen er optaget. Det er en analyseteknik, der dagligt bliver brugt af bl.a. FBI, CIA, Mossad og US Marshals.

Varighed: 60 - 120 min.
Pris: Oplyses ved forespørgsel

“Lie to me” (micro expressions)

Modsat kropssprog, der ikke er universelt, er ansigtsudtryk og mikroexpressioner universelle. Ved at kunne aflæse din modparts ansigts- og mikromimik kan du ikke blot få et indblik i personens følelsesmæssige tilstand, men du kan også blive opmærksom på, når der sker et skift i tilstanden og om grundfølelsen er ægte. Dette vil uden tvivl give dig en unik fordel i alle forretningsmæssige sammenhænge og i alle sociale interaktioner. Foredraget tager udgangspunkt i Dr. Paul Ekmans forskning.

Varighed: 60 - 120 min.
Pris: Oplyses ved forespørgsel

Fandt du ikke det foredrag du ønskede?

Kontakt vores salgsdirektør Chanet Nørkjær i dag og hør mere om dine muligheder for et skræddersyet foredrag til din virksomhed eller organisation.

Send en mail til Chanet@alpha-ig.com og ring på +45 31 10 66 83 og høre mere.