SPIONAGE FORKLARET: 🕵🏻

Tidligere på ugen lavede jeg et opslag, der forklarede, hvordan spionage kan foregå.
Interaktionen virkede måske uskyldig nok, men i dette opslag vil jeg nu forklare, hvad der kan ligge bag "uskyldige" scenarier. 🤔

Læs det her.

Scenariet kort forklaret:
(Ann står alene og får noget at drikke ved et højt cafébord. En fremmed kommer forbi og er lige ved at tabe alle sine ting og skynder sig derfor hen til samme bord for at lægge sine ting.)
- Det er ikke tilfældigt, at Jasmin kommer hen til Ann. Jasmin ved på forhånd, hvem Ann er, hvad hun arbejder med, og hvordan hun ser ud.

(Jasmin undskylder for at være så klodset, mens hun lægger sin mobiltelefon ud på bordet og prøver at samle sine ting sammen.)
- Jasmin har på forhånd tjekket alle Ann’s sociale medier. Hun kender til Ann’s mand, hvor de bor, deres børn - og deres beagle Max.

(Ann ser mobilen lyse op, og på baggrundsbilledet er der et billede af en sød lille beagle. Ann smiler straks og begynder at tale om, hvor fin en hund det er, fordi hun selv har sådan en.)
- Jasmin spiller overrasket, da hun hører, at Ann har samme slags hund, men Jasmin har bevidst sat en beagle som baggrundsbillede. Jasmin har slet ikke en beagle selv. Jasmin ved, at hunden vil få Ann til at åbne op, og det vil skabe kemi imellem dem, som Jasmin kan bygge videre på for at få den information, hun gerne vil have fra Ann.

(De to får hurtigt startet en samtale op om, hvor hyggeligt det er at have hund osv.
I løbet af samtalen finder Ann ud af, at kvinden hedder Jasmin og arbejder i en mindre virksomhed i samme branche fra et andet land.)

- Jasmin har specifikt udset sig Ann via søgning på sociale medier, bl.a. LinkedIn og hjemmesider, nyhedsartikler, blogs osv., og Jasmin har på forhånd udset sig specifik information, hun gerne vil have fra Ann.

(De snakker rigtig hyggeligt om det ene og det andet, da de har samme interesser, og i og med at de er i samme branche, kan Ann godt dele lidt forskellig branchespecifik knowhow.)
- I og med at Jasmin kommer forberedt og ved præcist, hvilke interne informationer hun gerne vil have fra Ann, så konstruerer Jasmin en samtale "om det ene og det andet" ved at bruge elicitationsteknikker, sådan at Ann ikke aner, hvad hun kommer til at sige. Elicitation udnytter den menneskelige tendens til at snakke, når der bliver talt, og ved ikke at stille nogle spørgsmål, men udelukkende bygge sin samtale på udtalelser, sådan at vores hjerne ikke opdager farer.

(Jasmin takker for samtalen, hun har pakket sine ting må videre og finde sine kollegaer. De er nok ved at blive bange for, at hun er blevet væk.)
- Jasmin har fået den information, hun havde brug for og forlader nu Ann. Ann vil huske tilbage på samtalen som en hyggelig samtale med en fremmed, der kom forbi.

Dette scenarie kaldes et "bump", og det sker oftere, end du tror!

Forrige
Forrige

Skepsis & frygt

Næste
Næste

Tænker du over, hvordan spionage kan se ud i virkeligheden? 🤷🏻‍♂️