Tænker du over, hvordan spionage kan se ud i virkeligheden? 🤷🏻‍♂️

Eksempel 1: Din medarbejder Ann fra din virksomhed er ude til en international konference:

Ann står alene og får noget at drikke ved et højt cafébord. En fremmed kvinde kommer forbi og er lige ved at tabe alle sine ting. Hun skynder sig derfor hen til samme bord for at lægge sine ting.

Jasmin undskylder for at være så klodset, imens hun lægger sin mobiltelefon ud på bordet og prøver at samle sine ting sammen.

Ann ser mobilen lyse op, og på baggrundsbilledet er der et billede af en sød lille beagle. Ann smiler straks og begynder at tale om, hvor fin en hund det er, fordi hun selv har sådan en.

De to får hurtigt startet en samtale op, om hvor hyggeligt det er at have en hund osv.
I løbet af samtalen finder Ann ud af, at kvinden hedder Jasmin og arbejder i en mindre virksomhed i samme branche fra et andet land.

De snakker rigtig hyggeligt om det ene og det andet, da de har samme interesser, og i og med at de er i samme branche, kan Ann jo godt dele lidt forskellig branchespecifik knowhow.

Lidt senere takker Jasmin for samtalen. Hun har fået pakket sine ting i sin taske, og nu må hun hellere videre og finde sine kollegaer. De er nok ved at blive bange for, at hun er blevet væk.

Er der nogle risici ved en samtale som denne? 🤔
I morgen vil jeg forklare dig lige præcis hvilke ting ved denne samtale, du skal være opmærksom på.

Forrige
Forrige

SPIONAGE FORKLARET: 🕵🏻

Næste
Næste

Gratis oplæg om, hvordan I kan beskytte jer mod- og forhindre spionage