Tror du, at spionage ikke kan ske for dig? Og hvordan kan det se ud på folkemødet? 🕺🏼

ALPHA Intelligence Group er på folkemødet på Bornholm i år, og vi har fået snakket med en masse kompetente branchefolk, som kun bekræfter vores budskab, AT DET KAN SKE FOR DIG!

- Også selvom du eksempelvis ikke arbejder i Mærsk, Novo eller Vestas.

Spionage på folkemødet kan for eksempel se således ud:

Du sidder og drikker øl med dine venner og bekendte. I har det sjovt, og I hygger jer. Folk kommer og går, og der sætter sig to personer længere nede af bordet.

Du ænser dem ikke, indtil du ser, at den ene mand lige pludselig har spildt sin øl ud over bordet. Han undskylder, og tilbyder at købe øl til jer alle ved bordet.

Du tager imod den, takker, og fortsætter snakken med dine venner.

Tiden går, og senere på aftenen ender du med at falde i snak med ham gutten, der spildte sin øl. Du vil gerne takke for øllen, og du hører, at han har en interessant stilling som head of product development hos en anden virksomhed, du ikke kender.

I snakker, og I drikker flere øl og har det sjovt sammen med resten af gruppen af venner og bekendte. I snakker om alt muligt både fritid og arbejde, men det skader jo ikke, for det er jo bare venskabelig fuldesnak.

Senere på aftenen takker de to personer af for snakken, for de skal hjem, så de kan være friske til endnu en god dag på folkemødet i morgen.

- Men lagde du mærke til, om du havde set de to personer før i løbet af dagen?

- Lagde du mærke til, om der var pladser til to personer på nogle af de andre bordet, inden de valgte at sætte sig ved lige præcis dit bord?

- Lagde du mærke til, hvor meget øl, de rent faktisk drak? Drak du mere end dem?

- Lagde du egentlig mærke til, hvad du præcist snakkede med manden om, omkring dit arbejde, din viden, din intellektuelle ejendom, processer, procedurer etc. fra din virksomhed og din stilling som head of product development?

Jeg kan ikke understrege vigtigheden i, at virksomheder og vi mennesker begynder at øge vores situationsbevidsthed og får fokus på spionage, for tro mig, det er IKKE svært, at få information fra andre mennesker.

Det kan godt være, at du selv synes, du er god til ikke at fortale dig om dit arbejde, men rent faktuelt virker din hjerne sådan, at den altid har lyst til at dele din viden med andre, specielt når du bliver spurgt ind til det. Din hjerne ved altid, hvad du ikke siger, og hvis en modpart benytter forskellige påvirkningsteknikker, så vil du slet ikke lægge mærke til, hvad du kommer til at fortælle venner, bekendte og fremmede

Vi tilbyder kurser, foredrag og forløb i situationsbevidsthed, spionage og kontraspionage, så kontakt os for at høre mere


Forrige
Forrige

HVORDAN AFLEDER MAN FYSISK SPIONAGE?

Næste
Næste

TIP: Timeglas modellen